Vi startede i 1992 (ja, det samme år som vi vandt i Sverige. Tilfældigt sammentræf? Jeg tror det næppe).
Jeg husker det som Jan Friis’ idé, idet han spurgte mig om jeg havde lyst til at være med i en vinklub. Han var blevet forfremmet i ISO hierarkiet og skulle hjælpe hr. Soldbro med at udvide imperiet (var det mon starten på enden?), men han ville gerne fortsætte venskabet med sine medarbejdere. Vi var nemlig en håndfuld ungearbejdere og fastansatte i vinafdelingen, der nok havde en lidt over gennemsnitlig interesse for vin i forhold til hvad man ellers kunne og kan opleve i de danske supermarkeders vinafdelinger, og hvor rådgivningen var på fuld højde med de etablerede vinbutikker (og i mange tilfælde højere!). Faktisk var ISO Charlottenlund for mange vininteresserede blevet et af de steder man kom, og i hvert fald det foretrukne sted for Gentofte borgere med ’forstand’ på vin – og dem er der mange af! Også et par med et pænt overforbrug.
Derfor var der over et par år opstået en fantastisk kemi i afdelingen, hvor vi jævnligt smagte vin sammen efter arbejdstid, og hvor det for deltidsmedarbejderne ikke bare var et job for at tjene penge ved siden af studierne, men en reel interesse og hvor man aldrig var træt af at skulle på arbejde. Selv på en lang lørdag med tømmermænd, hvor man også skulle lange en del af både rød Prince, Aalborg og Orlik over disken – for ikke at forglemme rød Martini! Det er nok de færreste supermarkeder der kan prale af at have deres studentermedarbejdere ansat i så lang tid som 4, 5, 6 og 7 år.
Teamet og den gode stemning ville Jan stadig være en del af, særligt da han havde været stærkt medvirkende til at skabe den, og det var derfor helt naturligt, at vi alle sagde klart ja! Vi skulle da lave en vinklub – en med en bestyrelse og vedtægter og hele svineriet!
Så noget med at starte en vinklub skal selvfølgelig gøres ordentligt og efter bogen, og så hjælper det at have en stud.cand.jur i rækkerne. Mads foreslog, at vi startede med at mødes hos ham for at tale om konceptet (og smage lidt vin, selvfølgelig). Herefter kunne vi lave nogle vedtægtsforslag og derefter arrangere en stiftende generalforsamling, hvor alt så kunne komme på plads.
Vi havde netop i den tid fået Premier Cru Bordeaux i butikken. Det var i den udskældte årgang 1984, men det gjorde, at vi havde råd til at købe det (ca. 300 kr. flasken!). Der var Latour, Margaux og Haut Brion så vidt jeg husker, og alle blev smagt hjemme hos Mads. Konklusionen er, at selvom årgangen måske ikke er god, så betyder det ikke, at vinen ikke er det, hvis producenten bare er god nok. Jeg tror Margaux ’84 ville sparke røv selv i dag.
