torsdag den 15. september 2011

<< Rewind René

Inden vi skal mødes hos René på lørdag skal vi lige have et tilbageblik på hvad den altid energiske vinhandler har fundet på at servere for os ved tidligere lejligheder. René har altid haft blik for overraskelser og eventagtige tiltag. Dette var vi allerede vidne til ved det 3. officielle DTV møde i foråret 1993, hvor vi var en større forsamling der smagte 16 forskellige Bourgogner + en Marc de Bourgogne!


Her ses et udpluk fra den legendariske aften for 18 år siden:






Derefter fulgte nogle år hvor René faktisk ikke var medlem af DTV, men han kom stærkt tilbage i februar 1998 hvor han med det samme blev medlem igen, da han lagde ud med at holde en smagning som sluttede med at vi alle tog på disc og drak vodka (det står i hvert fald i referatet!)


I maj 2000 var der atter ramasjang på Amager med have-OL inkl. kvindelige gæster. Altså koner & kærester. Her var vintemaet Rhone, men vil nok mest huskes for dagens vin-uden-for-tema: 1986 Château Palmer.


Tre år senere i slutningen af april 2003 introducerede René os for 'Grill-Bill' konceptet: invitér en god ven ved navn Bill og lad ham stå ude i kulden og grille al maden. Bill grillede en hel laks, alverdens grøntsager, Rib Eyes, Mexicanske pølser og sågar banana split. VIP medlemmerne sad inde i varmen denne kolde forårsaften og drak bl.a. Amarone fra 1971 (se menu og vine nedenfor).

Og nu nærmer vi os tiden hvor formanden fik et digitalt kamera så derfor følger der her et par billeder fra februar 2008 hvor vi for en gangs skyld kun var tre gæster på Lemnosvej (Mads, Martin og formanden).


Der er vist ingen tvivl om at Bordeaux er meget populært hos vinhandleren.


Her andenvinen til Léoville-Barton og nedenfor et par af de søde;  Chateau Broustet fra Barsac (ligeledes fra den aristokratiske højborg i Vestfrankrig) og en Krohn Colheita der i alder minder om ham der serverede den..?!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar